Til minde om...

Dimsy

Født 10. april 2001, død 22. juni 2005

Dimsy var min første langhårede, en coronet, som jeg faldt pladask for på en svensk hjemmeside. Så meget at jeg hurtigst muligt fik hentet hende hjem til Danmark. Her blev hun mor til det første kuld der blev født her hos mig. Da hun ikke skulle have flere kuld, blev hendes mage Bastian kastreret og de havde nogle fredelige år sammen, indtil sygdom rev hende bort da hun var lidt over 4 år gammel.

Dimsy var en blid og dejlig pige, der elskede at ligge på mit skød og blive nusset. Hun var vist også ret glad for at blive vasket - jeg tror hun godt kunne lide det varme vand og den varme luft fra hårtørreren. Køn var hun også, med hendes fine hvide og gyldne pels, der var så lys at den så cremefarvet ud, og hendes store, smukke øjne.

Dimsy var tæt knyttet til og meget omsorgfuld overfor sin mage Bastian - de lå tit tæt op ad hinanden og Dimsy havde det med at nusse om Bastian og rense hans øjne for ham.

Min kære lille pige, jeg savner dig utroligt meget. Hvil i fred Dimsy.

Bettemus

Født november 2000, død 12. september 2005

Bettemus var den dejligste teddypige man kunne ønske sig. Hun var det andet marsvin jeg købte, og hun blev købt i julen 2000 sammen med Tulle. Hun var en stor dejlig bamse, med de skønneste krøllede knurhår. Hun var altid meget nysgerrig, og kom hen og hilste på én når man stod ved buret.

Bettemus var kendt af mange - hun havde en flot karriere som udstillingsmarsvin i kæledyrsklassen, hvor hun bl.a. blev Årets Kæledyr 2003 og Nordisk Vinder i Kæledyr 2003, foruden naturligvis Dansk Kæledyrschampion og vinder af adskillige BIS-placeringer. Men også på andre måder var hun kendt og afholdt - på PR-udstillinger var hun et hit (mange mente hun lignede et pindsvin), og der var ligefrem folk der kunne huske hendes navn, når vi kom det samme sted året efter. Jeg har også hørt mange sige, ligesom jeg selv, at "normalt er jeg ikke til teddyer, men Bettemus kan jeg godt lide ".

Hun var en rigtig lille favoritgris, og hendes pludselig død efterlader et meget stort tomrum, som aldrig helt vil kunne fyldes. For jeg finder aldrig nogensinde et marsvin som Bettemus.

Hvil i fred min kære Bettemus. Jeg vil aldrig glemme dig.

Tulle

Født oktober 2000, død 28. februar 2006

Mit aller første marsvin. Jeg købte Tulle i julen 2000, få dage før Bettemus. Hun var det marsvin der for alvor fik mine øjne op for, hvor dejlige marsvin er og hvordan jeg har manglet dem i mit liv tidligere, uden at vide det. En småskør lille tøs, der elskede at ligge og hygge og putte på mit skød. Hun plejede at mosle rundt indtil hun fandt den bedste måde at ligge på :-) Og der kunne hun ligge en god times tid, hvis det ikke var fordi hun skulle tisse.

Hun kunne også ind imellem tage sig nogle ordentlig burfræserture rundt i buret, så spånerne stod til alle sider, og de andre marsvin måtte flygte op på husene. Altid nysgerrig og opmærksom, en af de første til at fortælle at hun ville have mad.

Min dejlige lille Tullemor. Hun var måske ikke det kønneste marsvin, men hun havde sin helt særlige charme, og et marsvin magen til findes ikke.

Farvel Tulle, jeg savner dig meget, og håber du har fred nu.

Hot n' Tots Bastian

Født 25. maj 2001, død 12. september 2006

Min smukke coronethan Bastian, som var Dimsys mage i mange år både før og efter han blev kastreret. Han nåede kun at blive far til et enkelt kuld med Dimsy, og da Dimsy døde, gik han sammen med sit barnebarn Kirin i mere end et år, indtil han døde.

Bastian var en reserveret og stolt herre overfor sit menneske, men også meget omsorgsfuld overfor sine burkammerater. Særligt husker jeg ham for at passe på Kirin, da hun skulle komme sig oven på en operation, hvor hun havde fået fjernet urinsten. Bastian lå ved siden af hende i dagevis og holdt hende varm og med selskab. Og det kun få uger før han selv blev syg og måtte aflives.

Hvil i fred kære Bastian. Jeg håber du har fundet Dimsy igen.

Zeus

Født oktober 2000, død 18. april 2007

Zeus var en lille forskræmt tilbudsmut, som jeg gravede frem af høet i et stort bur med voksne hanner i en dyrehandel i januar 2001. Han blev kastreret ung, og var den der holdt styr på min andre to første marsvin, Tulle og Bettemus. Med tiden har han haft andre veninder, og altid har han bare været en god dreng, der kunne enes med alle, selv små hanunger. Han opnåede store resultater som udstillingsmarsvin, og blev bl.a. Årets Veteran 2005.

Min kære dejlige Zeus. Mit ældste marsvin, så utrolig dejlig og unik. Jeg elskede dig for din skøre mutten, dine stolte ryk med hovedet, din måde at ligge og sove på, dit nysgerrige sind, din bløde pels og dit fjollede ansigt med den store lyserøde mund.

Du blev taget så pludselig og uventet fra mig, på trods af at du var så gammel. Måske troede jeg du ville leve for evigt? Du vil i hvert fald altid leve i mit hjerte.

Samson

Født ca. 1. april 2007, død 22. maj 2007.

Lille Samson nåede kun at leve 2 ½ uge hos mig. Jeg hentede ham hos Dyreværnet i Rødovre, som havde fået en masse marsvin ind. Han var fra starten en meget rolig og tillidsfuld lille fyr, og elskede bare at ligge og splatte helt ud hos mig. Han kunne sagtens ligge en time hos mig, med benene strakt ud bag sig, så han blev meget lang at se på, mens han muttede løs. Han havde et temperament, som jeg sådan havde ønsket mig hos mine marsvin, og nu omsider havde fundet. Dejlig dejlig dreng.

Desværre opdagede dyrlægen at hans kindtænder lå næsten vandret, så skæve var de, så der var ingen fremtid for ham. Jeg valgte at lade ham få fred med det samme, fremfor at trække det ud.

Samson, jeg savner dit dejlige væsen, og håber jeg en dag genfinder dig i et andet marsvin.

Slangerups Toffee

Født 16. september 2007, død 14. august 2008.

Toffee var længe en drøm for mig. Jeg havde forelsket mig i de dejlige candy floss marsvin, CH-teddyerne, som jeg havde set en af hos Sussi Slangerup. Men der gik lang tid før Sussi havde sit første kuld CH-teddyer klar, og da det så endelig kom, stod jeg først på listen og fik den smukkeste, blødeste lille gyldne uldtot med hjem. Toffee viste sig hurtigt at have et fantastisk dejligt temperament, en rigtig puttegris der endda kunne finde på at nysse mig og slikke mig på kinden. En rigtig skøn bamse. Jeg glædede mig utroligt meget til hendes første kuld - det skulle være mini-Toffee'er - men desværre blev Toffee ramt af drægtighedssyge i slutningen af sin drægtighed. Selvom jeg kæmpede for hendes liv, måtte jeg til sidst indse at hun ikke kunne blive rask og måtte give hende fred.

Toffee min lille pige, jeg savner dig utroligt meget og længes efter at begrave ansigtet i din bløde pels. Du var helt unik. Jeg vil aldrig glemme dig.

Sov sødt lille skat.

Kirin

Født 30. november 2002, død 30. september 2008

Smukke lille Kirin var barnebarn af mine to første coronetter, Dimsy og Bastian. Hun var en forfinet lille dame, som ikke havde tålmodighed til at blive nusset i længere tid ad gangen. Jeg elskede hende ikke desto mindre meget højt, og mere og mere som årene gik og hun forvandlede sig fra en lille klodset bisse, til en fin dame, til en gammel skrøbelig pige, som var alle de andre marsvins sovebamse, eftersom hun fandt sig i at de lagde sig op ad hende. Hun nåede kun at få et enkelt kuld, men gav mig i det kuld en kæmpe gave i form af Zaïra, som altid har haft en særlig plads i mit hjerte. Da hun den sidste tid tabte sig voldsomt, og dyrlægen fandt en knude i hendes mave, måtte jeg erkende at det var tid at sige farvel.

Kirin, søde lille pige, du var så smuk og fin, og helt din egen. Jeg savner dig min skat. Hvil i fred.

DKkdCH Little Mysteries' Zephyr

Født 26. maj 2007, død 21. april 2009

Jeg havde håbet der skulle gå mange år, før jeg skulle sætte Zephyr på mindesiden. Han var søn af Nika og lige fra han var helt lille, gjorde han mit liv rigere med sit skønne temperament og nysgerrige sind. Aldrig har jeg haft så opmærksomhedssøgende et marsvin. Han hang altid i tremmerne når man gik forbi buret, så man ikke glemte lige at åbne lågen og nusse ham. Han lærte masser af hunner at kende, da han ikke trivedes uden selskab, og nåede at blive far til 3 kuld, heraf 1 hos mig, hvor jeg beholdte hans skønne datter Zelina. Han blev kastreret i januar 2009, og så var det meningen at han og Mille skulle dele resten af livet sammen. Men sådan skulle det ikke gå, for Zephyrs nyrer gav op få måneder efter, og kort før hans 2 års fødselsdag.

Min lille skat, jeg elskede dig så højt og du efterlader et meget stort hul i mit hjerte. Jeg savner dig frygteligt, men ved også at du har fred nu.

Sov godt Zephyr. Jeg vil aldrig glemme dig.

DKsvklCH Dias Ramble de Luxe

Født 5. maj 2005, død 27. maj 2009.

Min smukke sølv agouti satin coronet, som jeg drømte om længe inden jeg fik lov at overtage ham. Jeg fik ham da han var ca. et halvt år, og stort set lige siden har han levet sammen med sin kære Delime, som blev steriliseret for at være hans partner for altid. De to var meget tæt knyttet, og det skærer mig i hjertet at Delime nu har mistet sin partner.

Ramble var blevet gammel, tynd og slidt at se på. Men han var glad til det sidste, og lige så aktiv som han altid har været. Da jeg endelig måtte sige farvel til ham, var det ret pludseligt - han var helt ved siden af sig selv, spiste ikke og fik muskelkramper hele tiden. Jeg valgte at give ham fred frem for at trække ham gennem en masse undersøgelser, da prognosen i forvejen var dårlig.

Farvel smukke Ramble. Sov godt min ven. Jeg passer på Delime for dig så længe.

Chewies Chilli

Født 6. september 2005, død 7. september 2009

Chilli nåede at blive præcis 4 år og måtte aflives pga. lymfekræft og store problemer med øjnene, det sidste formentlig en konsekvens af knuder i kraniet som voksede. Hun havde det rimeligt godt til det sidste, nåede aldrig at miste appetitten eller blive dårlig som sådan.

Chilli var en meget vims mut - ikke den store nussepige, og havde altid let ved at blive skræmt. Hendes bedste veninde var helt bestemt Zaïra, som "adopterede" Chilli da hun kom hertil som unge. Det var så sødt at se hvordan Chilli søgte tryghed fra den farlige verden hos den 2 år ældre Zaïra, som så til gengæld lagde sig så tæt på hende, at hun faktisk forhindrede Chilli i at forlade det hus hun lå i :)

Chilli blev stammoder til mine hvirvelkrydsninger. Hun gav mig en datter, søde Nika, og Nika fødte dejlige Zephyr, som blev min absolutte favoritgris. Zelina er hans datter, og Chilli nåede dermed at blive oldemor.

Sov sødt lille skat.

DKskdCH Little Mysteries' Nika

Født 17. august 2006, død 7. december 2009

Kønne Nika med den gule næse og bløde pels. Hun var datter af Chilli og mor til min højt elskede Zephyr. Farmor til Zelina, som har arvet hendes gule næse. Hun var ikke den der gad at ligge og blive nusset særlig længe, meget ligesom sin mor, men var meget madglad og tiggende, og man kunne altid nusse hende i buret. Mine bedste minder om Nika er når hun stod på bagbenene og tiggede ved burkanten. Særligt tranebærsaft var en af favoritterne, serveret med en engangssprøjte.

Nika fik kun et enkelt kuld, da fødslen af dette kuld var så kompliceret at jeg ikke turde lade hende få flere unger. Men det ene kuld var også nok, for her gav hun mig Zephyr, som kom til at betyde utroligt meget for mig.

Hun var en stor smuk dame, som klarede sig godt på udstillingerne. En BIS og en BIS4 blev det til, og så blev hun min først superchampion.

Der er meget tomt i det store bur uden Nika. Hun og Isbjørn var et ret godt match, de plejede endda at dele bur når de var på udstilling, og det er ikke helt det samme nu, hvor hun er væk.

Farvel Nika. Jeg savner dig min ven.

Little Mysteries’ Zaïra

Født 21. juni 2003, død 6. januar 2010

Zaïra var noget ganske særligt. Helt fra hun var lille, blot 2 dage gammel, viste hun hvor frygtløs og nysgerrig hun var. I stedet for at være bange for en stor menneskehånd, gav hun sig til at lege tovtrækning med mit armbånd :) Naturligvis måtte hun blive her, og voksede op til en skøn lille pige med et ganske særligt sind.

Jeg har haft mange gode oplevelser med Zaïra, min lille ”kaosmut”, som jeg kaldte hende efter hun klemte sig ud gennem tremmerne på et udstillingsbur og gik på opdagelse. Hendes særlige frygtløshed var en god ting, når andre marsvin skulle overbevises om at noget ikke var farligt. Så satte man bare Zaïra ned i buret, og så var det som om alle faldt til ro.

Zaïra holdt meget af at sove, og især på sine gamle dage blev det til mange lange lure. Derfor er jeg nødt til at sætte et ekstra billede ind, for det er sådan jeg husker hende bedst: rullet sammen i en seng eller et hus i dyb søvn:

Zaïra er et af de marsvin der har betydet mest for mig. Jeg er sikker på mit liv er rigere, fordi hun har været en del af det.

Hvil i fred min skønne Zaïra. Du vil aldrig blive glemt.

MacKinleys Frodo (aka Futte)

Født 18. november 2008, død 9. april 2010

Futte, var en gylden CH-teddy, som jeg hentede i Kolind i sommeren 2009. Futte nåede aldrig at blive glad for mennesker – tværtimod var han decideret angst for dem, hvilket også gør at jeg aldrig fik noget ordentligt forhold til ham. Han nåede at være selskab for Delime og senere for Zelina. Han var rigtig sød overfor pigerne, en rigtig god han som selskab, og det er jeg ham taknemmelig for. Desværre opdagede dyrlægen tandspidser da Futte blev kastreret. Og da tandspidserne var kommet tilbage 3 måneder senere, valgte jeg at han skulle have fred, fremfor at slæbe ham til dyrlægen og lægge ham i narkose hver 3. måned.

DKklCH Dias Delime de Light

Født 15. august 2005, død 30. juni 2010

Smukke lille Delime blev indkøbt til mit projekt satinlanghår. Da hendes mand Ramble viste sig at ikke at kunne gøre hende drægtig tids nok, blev hun i stedet steriliseret så hun kunne være fast selskab til Ramble. De to havde 4 dejlige år sammen, og var meget tæt knyttede. Delime ville kun have sin Ramble, og enedes ikke med nogen andre af mine marsvin. Da Ramble døde i foråret 2009, måtte hun først finde sig i min kastrat Isbjørn nogle måneder. Men så fik jeg købt CH-teddyen Frodo, og HAM kunne hun godt lide. Frodo måtte desværre også herfra før Delime, så senest blev hun selskab til Lucky, som helt bestemt satte stor pris på hende, mens han gik og ventede på selv at blive neutraliseret. Delime har ikke blot været et skønt kæledyr, men også en værdifuld hjælp til at holde mine hanner glade.

Hendes fortænder var blevet skæve det sidste halve års tid, og selvom jeg holdt dem nede ved at klippe og file, gik det efterhånden også ud over kindtænderne, hvilket blev opdaget, da hun var til dyrlægen med en øjenlæsion. Jeg valgte at tage afsked med hende inden hun blev for påvirket af det.

Hun var en lidt tilbagetrukket lille pige, meget let for de andre at tryne, til tider kunne hun blive helt hysterisk hvis de var for slemme, men hun var ikke til at overhøre når der skulle fodres :) Og så havde hun en skæg mani med at sidde og hive i hårene på ens arme :)

Hvil i fred, min søde pige. Du var værdsat og du er savnet.

DKkdCH Mille

Født ca. 5. november 2007, død 18. januar 2012

Mille kom hjem til mig i pleje for Dyreværnet, sammen med et kuld unger. Hun var en af dem jeg bare ikke kunne give slip på igen. God og mild overfor sine unger, en stor blød bamse. Noget mere bestemt overfor andre marsvin, selvom hun på sine gamle dage fandt sig til rette med kastraten Krudt og hunnen Adele.

Hun måtte aflives pga. kræft, som hun havde haft et par år i form af en masse knuder over hele bugen. Det havde til sidst spredt sig til urinvejene og forårsagede blødning og smerter og jeg valgte at sige stop inden hun fik det værre.

Jeg har så mange dejlige minder om Mille: hendes udtryk når hun var i løbegård og gerne ville ind: med hovedet lidt på skrå stillede hun sig ved mine fødder og kiggede op på mig. Eller når hun puttede i en seng, særligt sådan en lille hundeseng med høje kanter, hvor hun lignede en høne der lå på æg. Eller dengang hun sad fast i en tunnel i løbegården og betuttet rullede rundt i den indtil jeg, halvkvalt af grin, fik hende fri igen. Mille er også det eneste marsvin som det er lykkedes mig at lære at gå i cirkel på kommando, simpelthen fordi hun var så madglad.

Mille går i cirkel.

Hvil i fred Mille-mus. Du er savnet.

DKskdCH Krudt

Født ca. 1. juni 2008, død 8. februar 2012

Krudt kom også fra Dyreværnet. Jeg hentede ham egentlig for at han skulle være selskab til en hanunge jeg havde i formidling, men jeg forelskede mig i ham og han endte med at blive her som kastrat i stedet. Han havde en fantastisk dejlig personlighed: kunne ligge i lang tid og putte, men kunne også finde ud af at sige fra hvis der var noget der ikke passede ham. Noget af det bedste var at tage ham op og putte ham ind til min hals, eller se ham popcorne når han kom i løbegård.

Krudt havde en kæmpe knude i bugen, som voksede i løbet af kort tid og tærede på ham. Til sidst var der kun to muligheder: aflivning eller forsøge at fjerne knuden. Vi forsøgte at fjerne knuden, og det lykkedes mod alle odds, men narkosen blev for meget for Krudt og han vågnede aldrig igen.

Krudt efterlader et stort tomrum og hans bortgang gør ondt langt ind i sjælen. Han er en af den slags marsvin hvis lige jeg tænker jeg aldrig finder igen. En ener.

Farvel Krudt. Jeg savner dig min skat. Jeg elskede dig så højt og vil aldrig glemme dig.